Sy store gulvpuder og få flere siddepladser

Sy store gulvpuder og få flere siddepladser

Sy store gulvpuder i noget lækkert stof. Det er en nem og billig løsning til at skabe flere siddepladser til alle dine gæster eller hygge til ungerne.


Efter min roomie er flyttet ud, har jeg fået mere plads. Faktisk har jeg fået et helt ekstra værelse. Den plads skal selvfølgelig udnyttes. Lige pt. er jeg i gang med at indrette både spisestuen i det tomme værelse, men også stuen der hvor der var stue før. Det skrider langsomt fremad. Planen er at det skal gøres så billigt som muligt. Derfor vil jeg forsøge mig med loppefund og DIY projekter.

Det første DIY projekt til stuen er skønne gulvpuder. Det er en nem og forholdsvis billig måde at skabe flere siddepladser på. De er perfekte, hvis man ikke har plads til en ekstra sofa eller lænestol eller hvis man har børn. Puderne kan nemt gemmes væk under sofaen eller stables i hjørnet, så de ikke fylder. Jeg har syet puderne i noget lækkert stof, med to forskellige prints. Du behøver ikke bruge møbelstof, men vil man gerne have puderne er lidt mere kraftige, så kan det klart anbefales. De bliver også mere stive.

Du skal bruge

  • Stof (140 cm i bredden)
  • Saks
  • Nåle
  • Symaskine
  • Synål
  • Tråd
  • To Ikea puder (65 x 65 cm) eller krøyerkugler (fyld til puden)

Sådan gør du

sådan syer du store gulvpuder

  • Klip to stykker stof i målene 70 x 70 cm, dette er din top og din bund. Klip derudover 4 stykker i målene 17 x 70 cm. Dette er siderne. De 17 cm bliver højden på puderne, hvis du ønsker puderne skal være højere, klipper du dem bare bredere end 17 cm.
  • Sy alle 4 sider på dit topstykke. Sørg for at forsiderne af begge stykker stof vender ind mod hinanden, så du dermed syer fra bagsiden af alle stykkerne.
  • Gentag derefter med bunden. På den sidste side skal du kun sy ca. 20 cm ind i hver side. Dermed får du et hul, som skal bruges til at vende puden og til at komme fyld i.
  • Nu skal du sy hjørnerne sammen.
  • Vend stoffet igennem det hul du lavede i step 2.
  • Fyld din pude med dit udvalgte fyld, og sy derefter hullet sammen i hånden.

sy gulvpuder og spar på pladsen


Related Post



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.


Translate »
Read more:
DIY, skoreol, skoopbevaring, skostativ, vintage, retro, gamle møbler, Chalky vintage, maling, genbrug, make over, indretning, opbevaring, gang, entre, plante, skohylde, skoreol, maling af møbler, kalkmaling, maling af møbler, mal møbler med kalkmaling, boligindretning entreen, boligindretning gang, boligindretning ideer, inspiration til boligindretning, ideer til boligindretning, inspiration boligindretning, kreativ boligindretning, tips til boligindretning, kreativ genbrug, møbler genbrug, diy genbrug, diy til hjemmet, diy bolig, diy skoreol, diy projekter bolig, diy ideer til hjemmet, diy til entreen
Mal dine gamle møbler med kalkmaling

Kalkmaling kan bruges til mange ting. De støvede farver er perfekte til at give gamle møbler et nyt men lækkert...

Close