Status pt. #29

Status pt. #29

Status pt. #29 er i luften efter en tid med… ja ikke meget på programmet. Det er rimelig ensformigt at gå ledig, og jeg kan snart ikke finde hoved og hale i dagene. Weekend er knap så fedt, når mandag også føles som fredag. Der er trods alt sket lidt, og det kan I læse lidt om her.


  • Jeg har startet et lille kreativt fællesskab, der hedder ‘Det kreative værksted’. Her inviterer jeg børn op til 2 kreative dage. Den første workshop var udsolgt på samme dag, af børn (og forældre) jeg slet ikke kender. Er helt vild stolt og glad over succesen og opbakningen. Du kan følge med i vores kreative værksted her.
  • Hold op nogle rutsjebaneturer mit humør tager for tiden. Fra fuld energi, med store smil og sommerfugle i maven til at vælte omkuld og miste alt troen på mig selv og egne evner. “Efter de dårlige dage kommer de gode.”
  • Jeg ender med at blive tyk af alt den ledighed… jeg hygger mig lidt for tit.
  • Tog på “dame date”, selvom det slet ikke var en date i den forstand. I forbindelse med tilmeldingerne til min børne workshop, blev jeg kontaktet af en af mødrene, som spurgte om vi skulle drikke en kop kaffe. En fælles bekendt mente vi havde meget til fælles, så det måtte vi jo undersøge. Kan man få nye venner når man er voksen?
  • Har i over en måned gået og sunget “Alle sømænd er glade for piger…” for mig selv. Det er i virkeligheden en ret irriterende sang at have på hjernen.
  • Er du også på jagt efter det gode liv? Så husk at man stadig kan købe mine motivations– eller refleksionskort.
  • Var til fernisering med en tidl. elev, efterfølgende var der Bloody festival på Frederikstorv i Aalborg som endte med jazz og blues festival ude i byen.
  • Jeg fik 2 nye vinyler med hjem fra lørdagens koncerter, og hele ugen hørte jeg nærmest ikke andet end de to plader. (Perlefar og Sigurvin Sigurdsson).
  • Ovre hos By Grarup kan I læse et lille indlæg om mig og et af mine kreative projekter.
  • Et frisørbesøg er altid en god ide efter en dårlig dag især når det inkluderer hovedbundsmassage og massagestol PÅ SAMME TID!
  • I en alder af 29 (og et halvt) har jeg nu været til min allerførste jobsamtale. Jeg fik ikke jobbet, men det var en god oplevelse alligevel.
  • Jeg købte noget fantastisk garn. Det betyder også at jeg pt. har to ens projekter på strikkepindene i to forskellige farver.

Related Post



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.


Translate »
Read more:
motiverende citater lige til at printe.
Køb dine egne motivationskort inkl. rabatkode

Har du brug for et positivt spark bagi, lidt god motivation eller mangler du bare en skøn gave til en...

Close