Nytårsforsæt for 2018 – personlige, kreative og bæredygtige

Nytårsforsæt for 2018 – personlige, kreative og bæredygtige

Så blev det 2018, og jeg har samlet mine nytårsforsæt for det kommende år. 18 er mit lykketal, så jeg håber 2018 bliver mit år på den ene eller anden måde.


Jeg har før nævnt, at jeg var lidt modstander af nytårsforsæt. Det er jeg stadig lidt, for hvis man vil ændre noget, så gør det nu og ikke i morgen. På den anden side er det svært ikke at føle at tavlen vaskes ren, når et nyt år starter. Desuden har det aldrig været til skade at sætte sig nogle mål, men man skal også acceptere, hvis man ikke når dem inden for den given tidsramme. I år vil jeg lade være med at modarbejde mig selv, og i stedte for lave en liste med mål for det kommende år. Mål er godt at have, men når jeg ikke målene, så skidt med det. De skal bare minde mig om, hvor jeg gerne vil hen på sigt. Fuldfører jeg dem kun 20% er det trods alt bedre end 0%. Denne gang er det en blanding af personlige, kreative og bæredygtige nytårsforsæt.

De grønne

Jeg gør mig allerede nogle bevidste valg i hverdagen, som gavner både miljøet men også min krop og sundhed. Jeg vil gerne gøre endnu mere, og blive bedre til det, jeg allerede gør.

  • Lave madplan og mindske mit madspild – Jeg smider alt for meget mad ud, mest fordi jeg spiser de fleste af mine måltider på højskolen, og dermed ikke altid når at få spist op derhjemme. Det skal der laves om på, og så skal de kedelige rugbrødsmadder til aftensmad erstattes af sundere og lækre måltider.
  • Købe mindre nyt og mere brugt – Jeg er lidt for god til især at købe nyt tøj. Jeg vil gerne bruge vores mange genbrugsbutikker noget mere.
  • Droppe vaskemiddel fra plastikbøtter 100% – Jeg bruger allerede vaskeægget fra Ecoegg, men enkelte gange vasker jeg med sæbe fra plastikbøtter. Jeg vil genre skifte helt over til vaskenødder (reklamelink) eller sæbebær (reklamelink), som er helt fri for plastik.

De kreative/bloggen

Bloggen skal fungere som mit studiejob, når jeg til september skal igang med at studere igen. Derfor behandler jeg den også mere professionelt end jeg gjorde i starten. Det er muligvis ikke noget i lægger så meget mærke til, men bag facaden sker der ting og sager.

  • Strikke mere – Jeg skal helt sikkert have flere strikke projekter på pindene. Nu kommer der også en lille ny nevø til sommer, som helt sikkert skal have lidt hjemmestrik fra sin moster.
  • Flere sy-projekter i klædeskabet og på bloggen – Jeg har ikke været ret god til at dele mine sy-projekter med jer. Generelt vil jeg gerne sy mere, men jeg vil også huske at dele de færdige projekter med jer.
  • Opdatere gamle indlæg med nye billeder og videoer – Nogle af de lidt ældre indlæg kunne godt bruge nogle nye billeder. Ikke mindst fordi jeg er, synes jeg selv, blevet bedre til at tage billeder og redigere dem.

De personlige/private

Jeg har de sidste par år haft fokus på personlige udvikling, det fortsætter jeg selvfølgelig med. Der er nogle dårlige vaner jeg gerne vil af med, og nogle nye vaner jeg gerne vil have ind. Min bullet journal skal i spil her, og jeg glæder mig til at tracke både mine nye og dårlige vaner.

  • Flere gåturer og nyde naturen –  Jeg har både skoven og fjorden inden for få minutters gå-afstand, så jeg vil gerne bruge begge dele meget mere. Hele havneområdet i Aalborg er bare dejlig og indbyder til at blive brugt.
  • Mere yoga – Jeg er allerede i gang, men kunne godt tænke mig at gøre det lidt mere til en rutine. Det har vist sig at have en god effekt på min sarte mave.
  • Flere tatoveringer – Jeg drømmer helt sikkert om flere tatoveringer, og min næste skal være noget med mit stjernetegn eller noget som repræsenterer mine forældre. Jeg har flere ideer i støbeskeen.
  • Gå mere med læbestift – Jeg elsker et par knaldrøde læber, så ind med flere røde læber og gør hverdagen til en fest. Det er en nem måde at pifte de lidt kedelige dage op.
  • Spise mere vegetarisk – Jeg er lidt grøntsagsforskrækket, men har også opdaget at de kan tilberedes på nye og lækre måder, så jeg faktisk godt kan lide dem. Det vil også være sundt for budgettet, når jeg skal tilbage på SU til efteråret.

Hvad er jeres nytårsforsæt/mål for 2018?


Du vil også kunne lide:

Related Post



5 thoughts on “Nytårsforsæt for 2018 – personlige, kreative og bæredygtige”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.


Translate »
Read more:
10 jeg ka’ li’ | Skønne DIY projekter til hjemmet

DIY projekter til hjemmet er populære, og jeg forstår jer godt. Det er fedt at have unikke og personlige ting...

Close