BETON, DIY - HJEMMET

DIY | Lav en unik vase i glas og beton

Hvem kan ikke lide at have friske blomster og grønne planter i sit hjem. De giver liv og hygge til hjemmet. Denne DIY vase i beton og glas klæder dine blomster lækkert på. Læs her hvordan du gør.

Læs også: DIY | Støb dine egne køleskabsmagneter i beton

Mit seneste DIY projekt er selvfølgelig i beton. Fordi beton er bare fucking fedt. Denne gang har jeg jeg mixet det med glas og fået en ret lækker kontrast mellem de to materialer. Vasen er perfekt til opbevaring af f.eks. sugerør, pensler eller bestik. Der kan også plantes en plante i f.eks. din avocadoplante, som jeg har gjort.

Hvad ville du bruge vasen til?

beton, betonvase, diy vase, lav en vase i beton, kreativ med beton, glas vase

beton, betonvase, diy vase, lav en vase i beton, kreativ med beton, glas vase

Jeg har lavet to udgaver af vasen, fordi den første bare blev rigtig fin, så måtte jeg altså lige prøve igen. Det er samme princip bare to forskellige forme. Den firkantede er støbt i en mælkekarton, mens den runde er et tomt bæger, der har været skyr i. Glassene er tomme tomatsauce og peanutbutter glas. Så du behøver ikke ud og købe en masse fine forme eller glas.

Materialer

  • Et tomt glas (sørg for at glasset ikke er bredere end mælkekartonen)
  • En tom mælkekarton
  • Hobby Beton (reklamelink)
  • En saks
  • Plastikbeholder (til at blande dit beton i)
  • Rørepind
  • Sandpapir

Sådan gør du.

  1. Start med at rense dit glas. Sørg for der ikke er nogle rester af tomatsauce eller peanutbutter eller hvad der nu har været i glasset. Læg det i et varmt vandbad i nogle minutter. Så kan du få etiketten af uden problemer. Sidder der lidt limrester kan det tages med sprit. Sørg for glasset er tørt uden på.
  2. Klip din mælkekarton over på midten. Det betyder ikke så meget om kanten er lige. Sørg for at kartonen er ren og tør indeni.
  3. Fyld dit glas med vand inden du blander dit hobby beton, som det står anvist på pakken.
  4. Kom dit beton i den tomme mælkekarton. Sørg for at bunden er godt dækket. Der skal være et tykt lag. Jeg vil tro mit var ca 5 cm.
  5. Sæt glas med vand ned i dit beton. Det er nødvendigt at presse det ned. Sørg for at glasset står nogenlunde lige i formen. Sæt det til at tørre i ca. 2 timer.
  6. Når de 2 timer er gået tager du vasen ud af formen. Betonen er ikke helt tør endnu, det kan du mærke ved at den føles kold.
  7. Nu kan du pudse dinbetonklods, hvis du synes det er nødvendigt. Hvis du pudser den med sandpapir, så skal den lige tørres af med en fugtig klud, for at få støvet væk.
  8. Sæt vasen til tørre i ca. et døgn.

beton, betonvase, diy vase, lav en vase i beton, kreativ med beton, glas vase

Related Post

5 thoughts on “DIY | Lav en unik vase i glas og beton

  1. Hvor er de seje! Fed måde at få brugt gamle syltetøjsglas. Jeg kan se uendelige muligheder her. Jep, vaser vil være smukke, men det samme med opbevaringsglas eller lusestager hvis man fx eksperimenterede med et tyndt lag beton…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *