Legomænd i rå beton

Legomænd i rå beton

De små legomænd i plastik, som vi vist alle sammen kender, kan du gøre til en del af din indretning, ved at støbe dem i beton. Nedenfor finder du guiden til de rå legomænd.

Mine legomænd var et hit på Instagram, og det er bare rigtig dejligt. Jeg er bestemt også glad for de små skønne mænd, som nu pynter så fint herhjemme. Generelt synes jeg, det er skønt at støbe i beton, og jeg har efterhånden også lavet et par DIY projekter i beton. Det rå materiale er en rå kontrast til mange af de ting jeg ellers putter ind i mit hjem, og jeg kan ikke udelukke der flytter flere ting ind. Lige nu drømmer jeg lidt om et lille bord med betonplade, men det må vente lidt.

legomænd, lego, støbeform, silikoneform, hobby beton, legomænd, lego, beton, kreativ med beton,

Faktisk er det kun fantasien der sætter grænser for, hvad du kan støbe i beton. Her er silikoneforme geniale, da de findes i mange forskellige slags. Jeg køber ofte mine silikoneforme til betonstøbning på ebay, da de er billige og gode til formålet. Mine legomænd er købt lige her til 39 kr. for to forskellige forme.

Disse  skønne beton legomænd er slet ikke så svære at lave, så har du lyst til at lave dine egne, så følg min guide herunder. Hvis du laver nogle så send mig endelig et billede, eller del det på Instagram og tag mig gerne. Jeg vil så gerne se, når i laver mine projekter.

legomænd, lego, støbeform, silikoneform, hobby beton, beton, kreativ med beton,

Materiale:

Fremgangsmåde

  1. Bland en lille smule beton – jeg brugte ca. 5-6 skefulde tørbeton til min store og de tre små. Bland det gerne lidt tyndt.
  2. Fyld formene med betonen. Sørg for at banke det godt sammen, så der ikke kommer lufthuller. Det gør du lettest ved at løfte formen lidt over bordet og “tabe” den ned på bordet.
  3. Lad dem tørre ca. 12 timer før du tager dem ud af formen. Pas på når tager dem ud af formen, hovedet kan godt knække.
  4. Puds dem let med sandpapir på bagsiden, så de er mere ensartede.
  5. Lad dem tørre yderligere 12 timer, så de er helt tørre.
  6. Nu kan du dekorere dem, eller nyde dem i den rå beton.

Du vil også kunne lide:



19 thoughts on “Legomænd i rå beton”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Translate »
Read more:
KUNST | Smukke skaldede damer

Læs også: Nem kunst til dit hjem – sådan gør du. Det er bestemt ikke fordi jeg er inaktiv for tiden,...

Close