Sund snack – Daddelkugler med kakao og lakrids

Sund snack – Daddelkugler med kakao og lakrids

Hvem er ikke vild med en lille lækker snack til kaffen? Disse sunde daddelkugler stiller sukkertrangen med god samvittighed. De kan sammenlignes med havregrynskugler, men uden alt smørret.


Jeg er blevet vild med at bruge dadler i f.eks. snacks. De er simpelthen så lækre og søde. Derudover indeholder de både fibre, B6-vitamin, magnesium og kalium. Dadler giver også et energiboost, men man skal ikke spise for mange, da dadler stadig indeholder en del kalorier.

Jeg har lavet en omgang lækre daddelkugler med lakrids, som kan spises med gode samvittighed. Dadlerne giver sødme imens lakridsen giver dem lidt mere kant. Kuglerne kan forveksles lidt med de havregrynskugler, som vi kender fra julen, bare uden alt smørret. De er lækre snaskede og går meget godt sammen med en kop kaffe. Det er heller ikke en snacks man spise mange af.

I skrivende stund sidder jeg med dette kit: kaffe i den ene hånd og en daddelkugle i munden. Den stiller lækkersulten og endda med god samvittighed. Jeg er vild med det lille spark man får af lakridsen. Er man ikke så vild med lakrids, kan det sagtens undlades.

lækre daddelkugler opskrift

Daddelkuglerne er lette at lave og ingredienserne er noget de fleste af os har liggende. Ønsker man at tilføje andre ting til kuglerne f.eks. tranebær, kakaonips eller peanutbutter er det nemt at eksperimentere, bare tag lakridsen ud af opskriften og prøv dig frem.

Ingredienser:

  • 150 g. dadler uden sten
  • 100 g. mandler
  • 2 spsk kokosolie
  • 0,5 dl ren kakaopulver
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 1 spsk lakridspulver
  • 0,5 lille tsk fint salt
  • Lidt kokosmel

Sådan gør du:

  1. Blend dadler til en blød masse. Kom evt. en spiseskefuld vand i inden du blender. Jeg brugte en minihakker.
  2. Herefter blandes massen med finthakkede mandler, kakao, salt, kokosolie, vanilje- og lakridspulver.
  3. Brug hænderne til at mase det sammen til en ensartet masse.
  4. Tril dine dadelkugler og rul dem i kokosmel. Sæt dem herefter i køleskabet.

Velbekomme.

Related Post



8 thoughts on “Sund snack – Daddelkugler med kakao og lakrids”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.


Translate »
Read more:
Vinder i giveaway

Så er der fundet en vinder i min giveaway, hvor man kunne vinde disse unikke håndlavede øreringe. Vinderen har fået...

Close