Flair’s shop er fyldt med kreative projekter. Her kan du købe nogle af de projekter eller håndværk jeg bliver bidt af. Når du handler i shoppen støtter du mit kreative univers, og du får samtidig et unikt produkt.
Som du måske har opdaget, så har jeg en lille shop tilknyttet bloggen. Nogle gange bliver jeg så optaget af et nyt håndværk eller projekt, at jeg producerer en masse. Ofte giver jeg tingene væk eller gemmer dem væk i en skuffe. Enkelte af tingene er sat til salg i min shop, så I også kan få glæde af dem, og samtidig støtte mig og mit kreative univers.
Hvad kan man købe i shoppen?
Lige nu kan du købe to forskellige typer projekter. Det ene er mine viklede ophæng, som jeg synes er super fine, og perfekte til børneværelset eller som en del af en kunstvæg. Der er forskellige typer - runde, regnbuer og kvaster.
Alle ophæng er unikke og håndlavet - der findes altså kun én af hver.

Den anden ting du kan finde i min shop er mine små punge i stofrester fra et møbelfirma. Disse stofprøver er altså i rigtig god og slidstærk kvalitet, og er nu blevet syet om til skønne punge i forskellige størrelser.
Jeg klipper stoffet ud og syer det sammen, så jeg kan bruge så meget af stoffet som muligt. Alle punge er unikke, og der findes kun én af hver. Så det gælder om at være hurtig, hvis man vil have fingrene i sin favorit.

Downloads - jagten på det gode liv.
Udover mine kreative projekter har jeg også en kategori, der hedder download. Det er nogle kreative produkter, som er meget forskellige fra alt det andet, men som ligger mit hjerte nært, nemlig jagten på det gode liv. Det kan være mange ting, men for mig er det et positivt sind og ikke mindst egenomsorg.
Her finder du forskellige værktøjer til ‘Det Gode Liv’. Det er grafiske produkter, som du kan printe ud hjemme og bruge til at lære dig selv at kende, motivere dig selv eller yde lidt egenomsorg.
Motivationskort - Kickstart din personlige udvikling med disse grafiske motivationskort og hold dit sind positivt.
Refleksionskort - Med disse 75 spørgsmål vil du langsomt kommer lidt tættere på dig selv, og bliver klogere på dine vaner, følelser og drømmer. Alle spørgsmål handler om dig, og du vil opleve at nogle spørgsmål er lettere at svare på end andre.
‘Pas på dig selv - en opgave dagbog’ (e-bog) - Det er vigtig i en travl hverdag, at man også husker at stoppe op i bare 5 min. og er mild og venlig ved sig selv.
I denne e-bog få du opgaver og øvelser, hvor du yder omsorg for dig selv, samt blive klogere og kommer lidt tættere på dig selv.