DIY - HJEMMET, LER

DIY | Marmorerede smykkeskåle i fimoler

Brug en smykkeskål til at holde styr på dine smykker, når du ikke har dem på. Her er en smuk, marmoreret smykkeskål i fimoler.

Læs også: Billedholder i fimo ler – DIY

Jeg kastede mig ud i et par smykkeskåle i fimo ler. I torsdags delte jeg dette billede på Instagram, og I var flere der spurgte, hvad jeg havde lavet af det. Jeg lavede to små smykkeskåle til min veninde, men jeg fik ikke taget billeder af forløbet eller af det færdige produkt. Så I dag kastede jeg mig over et par skåle til mig selv, og her er guiden til dem.


Hvis man læser med hos ‘A beautiful mess’, så vil man sikkert være stødt på disse Marbled clay ring dish. Det er herfra jeg har fået inspirationen til mine små skåle. Jeg har dog ikke formået at opnå samme marmor effekt, men jeg synes alligevel mine smykkeskåle er blevet ret fine. Jeg har tidligere forsøgt mig med dette DIY, dengang brugte jeg cernit, og det fungerede slet ikke lige så godt som fimo. Fimo ler er mere blødt og cernit har det med at smuldre. Så jeg vil klart anbefale at man køber fimo frem for cernit.

Materialer

    • Fimo ler i forskellige farver
    • Lille kniv
    • En glasflaske eller andet til at rulle leret ud med.
    • En skål der kan tåle at komme i ovnen
    • Maling (jeg brugte kobber farvet)

Fremgangsmåde

fimoler, smykkeskåle, diy smykkeskål, marmering med fimoler.

  1. Jeg udvalgte 5 forskellige farver, som jeg kunne tænke mig mine smykkeskåle skulle have. Ovenfor kan I se fordelingen af mængden af farver. Vil man lave en større portion, tager man bare mere af hver farve. Denne mængden rakte til to små skåle.
  2. Nu rulles leret ud til pølser. Det er ikke så vigtigt hvor lange de er, men det er lettest at arbejde med, hvis de ikke er for lange – omkring 10 cm. er passende.
  3. Saml pølserne til en pølse. Hvis man ønsker alle farverne lige synlige, så skal man ikke gøre som ovenfor – altså placere en farve i midten. Som i kan se på de færdige skåle, er den blå/grønne farve ikke ret tydligt.
  4. Nu twister du pølsen, så den bliver stribet som på billedet. Jeg twistede til pølsen ca. havde dobbelt længde.
  5. Saml nu enderne og twist den modsatte vej af hvad du lige har gjort. Jeg
  6. Mas hele pølsen sammen til en bold og ælt den lidt sammen.
  7. Nu ruller du den ud til den har en passende tykkelse. Pas på den ikke bliver for tynd.
  8. Brug en dåse eller andet rundt til at skære skålen ud. Det der var tilbage efter jeg havde skåret den første skål ud, æltede jeg sammen igen og rullede ud som før.
  9. Læg dit fimo ler i en skål og tryk den let ned mod bunden. Nu skal de bages i ovnen. Jeg sætter altid mit fimo ler ind i en kold ovn og lader den varme op til omkring 120 grader. Efter en halv time tager jeg det ud og lader det køle af i skålen.
  10. Til sidst kan man male kanten, for at give den det sidste finish.

Related Post

7 thoughts on “DIY | Marmorerede smykkeskåle i fimoler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *