INSPIRATION

10 I ka’ li’ | De mest læste indlæg på bloggen.

Jeg håber I har nydt jeres påskeferie. Herhjemme har vi slappet 100% af. Vi har sovet til vi vågnede og bare taget dagene som de kom uden for mange planlagte ting. Det er dog blevet til lidt små projekter i lejligheden inkl. rengøring. Selvom jeg lige har holdt ferie sydpå, så var det rart med en mere.

Jeg har væreten tur  i arkiverne og fundet de 10 mest læste indlæg. Det er skønt at se, I stadig læser de lidt ældre indlæg, og ikke kun klikker forbi de nye. Indlæggene er en dejlig blanding af hækling og genbrugsprojekter. Lige som jeg godt kan lide det. Der findes også et par af mine egne favoritter blandt de 10 indlæg, hvilket er skønt.

Er der nogle af jeres favoritter i blandt?

mest læste indlæg hæklede sokker
1. HÆKLING | Lækre hæklede uldsokker
 – Det ultimativ mest læst indlæg på bloggen er min opskrift på hæklede sokker. Desværre døde sokkerne efter en fejl vask, og jeg forærede dem efterfølgende til min niece. Til efteråret kaster jeg mig ud i et par nye. Har I haft et par af mine sokker på hæklenålen?

2. HÆKLING | Rundt gulvtæppe af genbrugte t-shirts. Dette tæppe er et af mine yndlings projekter på bloggen. Dels fordi det er en sjov måde at genbruge sine gamle t-shirts på, men også fordi det bare er så fint. Jeg går med overvejelser om at laver endnu et kun i blå farver.

3. DIY | Sådan folder du sommerfugle i papir. Disse sommerfugle er efterhånden nogle år gamle. De har pyntet så fint i min vindueskarm, men er nu smidt ud, da de var bleget af solen. Jeg må have gang i nogle nye, jeg evt. kan hænge op på en gren eller i loftet.

4. DIY | Byg dit eget tøjstativ af jernrør. Her er 180 cm ren materiel kærlighed. Jeg er så glad for mit tøjstativ, som jeg byggede sammen med min far. Jeg har brugt tøjstativet som rumdeler eller som nu, hvor det hjælper med at skygge for lyset fra vinduet.

5. HÆKLING | Lav din egen stribet pude i tunesisk hækling. En smuk pude i smuk hækling. Tunesisk hækling er bare skøn og smuk, og jeg bliver så glad for at se, I kigger forbi og forhåbentlig bliver inspireret til jeres egen pude. Desværre blev puden væk i min flytning for nogle år siden, så jeg skal snart igang med en ny.

6. DIY | Flettet tæppe af dine gamle t-shirts. Hvis man ikke kan hækle, så er dette tæppe en sjov måde at genbruge sine t-shirts på. Det er blevet delt på flere blogs, og det gør mig rigtig glad. Jeg har dog pillet tæppet op, for at bruge strimlerne til det hæklede tæppe.

7. HÆKLING | Lækkert granny stripe uldtæppe. Dette var min fødselsdagsgave til min søster for nogle år siden. Hun blev så glad for det, og jeg blev også ret vild med det. En eller anden dag er jeg nødt til at gå i gang med et til mig selv. Det var så hyggeligt at lave, og det gik relativt hurtigt.

8. DIY | Sådan laver du garn af gamle t-shirts. Endnu et genbrugsprojekt med t-shirts, og faktisk et af bloggens allerførste. Hvis man kan lide at hækle i Zpagetti garn fra Hooked, så ved man også er det er lidt pebret. Heldigvis kan man nemt selv lave noget stof garn.

9. HÆKLING | Miljøvenlige vatrondeller. Jeg er altså ret vild med genbrug og miljøvenlige projekter. Det ser det heldigvis også ud til, at I gør, for i klikker dagligt forbi flere af projekterne bl.a. disse vatrondeller.

DIY | Sådan genbruger du gamle bøger Endnu et ældre men ikke desto mindre skønt indlæg. Jeg tog dette projekt med op på højskolen og lavede det med nogle af eleverne. Det er meget hyggeligt og en skøn måde at genbruge de gamle bøger på. Tak fordi I stadig klikker forbi.

Related Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *